Jeg har arbejdet rigtig meget med påvirkning af borgernes adfærd som led i en overordnet parkeringsstrategi. Det handler om at skabe opmærksomhed omkring emnet og anvise muligheder for nye løsninger. Det handler ikke kun om at parkere på en anden måde, det kan også være, at flere skulle overveje andre transportformer.
I praksis er der virkelig mange ting, som man kan justere parkeringen med – lokalisering, takster, tider, beboerordninger og varekørsel. Det kan med fordel indeholde forbedret cykelparkering, så det bliver en parkeringsstrategi for alle.
Jeg har prøvet det hele igennem 30 år, og jeg har stor erfaring med såvel de tekniske elementer som de mere strategiske vinkler, som der vil være et stort behov for, hvis planen skal gennemføres. Jeg ved hvad man kan gøre, hvis parkering pludseligt bliver et meget varmt emne for politikere og borgere.
Jeg har deltaget i arbejdet med vejregler, håndbøger, kurser og anbefalinger for infrastruktur. Min uddannelse indeholder også anlægsteknik, som sammen med rigtig mange års erfaringer gør, at jeg kan få den bedste dialog med de projekterende og de driftsansvarlige.
Jeg har en kreativ vinkel på opgaverne, som betyder, at jeg gerne revurderer og nyudvikler løsningerne. Mit faglige netværk er meget stort, og hvad jeg ikke selv har, det finder jeg. Jeg sikrer, at der er bund i hver en detalje, økonomisk, juridisk, teknisk, og at tidsplanen kommer til at holde.
Jeg vil kunne bidrage til f.eks.:
- Parkeringsplan og strategi
- Mobilitetsplaner
- Politisk indstilling
- Skitseprojekt
- Dialog med projekterende, drift og kommunikation
- Borgermøder
- Evaluering og afrapportering
Her er mine primære referencer indenfor parkeringsstrategi:
Parkeringspolitik for boligområder i Odense – projektleder
Der blev indført beboerordninger for en del nye områder tæt på bymidten. Formålet var at regulere og fordele adgangen til parkering ved hjælp af fysiske ændringer, tidsrestriktioner og styrket parkeringskontrol.
Odense Kommune 2022 – 2024
Cykelparkering i Odense – projektleder
Jeg varetog planlægning og implementering af cykelparkering i bymidten og ved omstigning til kollektiv trafik. Odense har nu over 10.000 cykelstativer og flere cykelcentre og anlæg for P&B. Som en af de få stationer i Danmark har Odense en regulær overkapacitet af cykelparkering, og markant flere kombinerer tog og cykel i Odense end på andre store togstationer. Jeg har desuden være med til at sikre rigtig gode normer for nyetablering af cykelparkering ved nye erhverv og boliger.
Odense Kommune 1990 – 2007 & 2013 – 2024
Indførelse af betalt parkering i Fredericia – projektleder
Opstilling af koncept og implementering af betalt parkering og beboerordninger. Projektet omfattede udbud og implementering af digitale selvbetjeningsløsninger på en særlig hjemmeside.
Fredericia Kommune, 2011 – 2012
Parkeringspolitik for Odense – projektleder
Der blev udarbejdet en ny parkeringsplan, som indeholdt regulering af takster, udvidelse af betalt parkering, elektronisk parkeringshenvisning og beboerlicenser. Jeg varetog anlægsopgaverne, myndighedsopgaver, kommunikation og produktion af licenser mv.
Odense Kommune 1992 – 1994
Publikationer
Jeg har bl.a. skrevet disse artikler til Trafik & Veje – klik for at læse:
Parkeringsplanlægning i praksis
20 års arbejde med cykelparkering ved stationen